Dansk Skoleidræt har i samarbejde med Skole og Forældre formuleret nedenstående princip for skolens arbejde med bevægelse som inspiration for skolebestyrelserne, samt udarbejdet to skemaer, der hjælper jer igennem processen på en god måde:
Download inspirationsprincippet som pdf.
Refleksionsark med spørgsmål, der fører jer igennem arbejdet med at udarbejde jeres eget princip.
Eksempel på en handleplan, som kan oversætte skolens bevægelsesprincip til konkrete handlinger og initiativer.
Se også videoen herunder, hvor vi forklarer, hvordan I som skolebestyrelse kan være med til at sætte bevægelse på skolens dagsorden - bl.a. ved hjælp af ovenstående materialer.
Princippet skal sikre, at bevægelse er en integreret del af hverdagen på skolen, og at bevægelse bidrager til eleverne trives, mens de lærer. Derudover har princippet til formål at sikre, at eleverne får en mere varieret og spændende skoledag med gode bevægelsesfællesskaber i klassen. Endelig er det også et overordnet formål at fremme bevægelsesglæde som et grundlag for aktive vaner og livslang bevægelse for alle elever.