Dansk Skoleidræt mener, at der er brug for, at man tænker bevægelse endnu mere ind undervisningen, hvor man fremmer både læring og trivsel. Det mener vi ud fra en tro på, at det er de gode oplevelser med fysisk aktivitet, der grundlægger de gode vaner. Det er også det, der gør, at eleverne bliver i stand til at træffe sunde valg i livet - både i skolen og i fritiden, både i dag og i fremtiden. Det er ligeledes veldokumenteret, at ”fysisk aktivitet kan fremme elevers faglige præstation i skolen”.
Det kræver, at alle skoler udarbejder principper i en lokal forankringsplan for idræt og bevægelse i skoledagen. Det skal sikre, at man ude på alle skoler prioriterer at skabe en skoledag med idræt og bevægelse for eleverne. Vi står gerne til rådighed for rådgivning og vejledning omkring arbejdet på den enkelte skole. Det vigtigste for os er, at det er noget, der kommer til at leve ude på alle skoler, så alle elever oplever at have en varierende og motiverende skoledag.
Vi mener også, at det kræver, at man klæder lærerne og pædagogisk personale på til opgaven. De spiller også vigtig rolle for, at man lykkes med den meningsfulde bevægelse i undervisningen.
Vi kæmper derfor også for, at man vedtager, at bevægelse som et pædagogisk og didaktisk redskab skal indgå som et obligatorisk element i læreruddannelsen. Det gør, at fremtidens lærere får en værktøjskasse, som de kan bruge i undervisningen. Det er med til at skabe en kultur allerede fra læreruddannelse i forhold til at tænke bevægelse ind som en del af undervisningen til at understøtte læring og trivsel.
Vi mener også, at det kræver, at man som kommune laver en bevægelsespolitik. Det skal ikke være en opgave, man står alene med som skole, lærer og pædagogisk personale. Det kræver, at kommunen har en vision for bevægelse. Her er skolen en oplagt arena for børn og unge, da de bruger cirka halvdelen af deres vågne timer her. Sådan en politik vil også sætte fokus på, hvordan man skaber gode bevægelsesoplevelser for alle børn og unge. Det vil formentlig være med til at øge lysten til både bevægelse i skolen og i foreningslivet.
Angående lovkravet om 45 minutter har det sikret, at flere elever har oplevet glæden ved at bruge bevægelse som en del af deres skoledag til at skabe en mere varierende og motiverende skoledag. Det er dog nogle steder endt som et minutkrav. Vi mener, at det er vigtigere, at man har fokus på kvaliteten af bevægelsen i skolen frem for kvantiteten, så det bliver brugt meningsfuldt som et didaktisk redskab i undervisningen. Vi ser derfor, at det er vigtigt, at man får lavet de kommunale bevægelsesplaner og lokale forankringsplaner på skolerne, når man ikke længere har lovkravet. Det har nemlig kimen til en bevægelseskultur, vi skal holde fast i.
Vi ser det også som et stort potentiale i den forbyggende effekt, som bevægelse kan have på trivsel. Vi kan desværre ikke kurere mistrivsel, men leg og bevægelse kan være en måde at skabe fællesskaber i klassen, hvor alle bliver inkluderet, og hvor man nedbryder gruppedannelse, hvilket forebygger ensomhed. Det arbejder vi hårdt for. Bevægelse og leg gør også undervisningen mere motiverende særligt for de elever, der finder den klassiske klasseundervisning meget demotiverende. Det er også et vigtigt element i at forebygge depression, da leg og bevægelse kan skabe glæde, mens man lærer.
Det er derfor vores politiske ønske, at bevægelse kommer til at have en større rolle i skoledagen for alle elever. Det har vi flere politiske bud på, hvordan vi skaber og vi arbejder løbende for at overbevise det politiske niveau. Vi drømmer nemlig om, at alle eleverne en dag får en mere varierende og motiverende skoledag gennem idræt og bevægelse. Det fortjener eleverne, og skolen og lærere har brug for at være klædt på til den opgave.
Dansk Skoleidræt kæmper altså for: