Ny kortlægning: Flere kommuner sætter skoleidræt på dagsordenen

Hvilke danske kommuner gør en ekstra indsats for at fremme idræt og bevægelse i skolen? Ifølge resultaterne i Dansk Skoleidræts kortlægning af ”Skoleidrætskommuner 2024” er svaret på det spørgsmål 12 af slagsen fordelt ud over hele landet: Brøndby, Fanø, Frederiksberg, Horsens, Høje-Taastrup, Skive, Slagelse, Svendborg, Sønderborg, Tårnby, Vejen og Viborg.

38 kommuner har deltaget i kortlægningen, der i 2024 afvikles for tredje gang. Over de tre år har 59 kommuner udfyldt den undersøgelse, der ligger til grund for initiativet, og det giver Dansk Skoleidræt stor indsigt i det lokale arbejde med idræt og bevægelse i skolen.

- Vi kan se, at kortlægningen er blevet en løftestang til, at kommunerne administrativt og politisk sætter idræt og bevægelse i skolen på dagsordenen. Det kan fx være ved, at de skriver det ind i eksisterende politikker eller ved, at de vedtager helt konkrete handlinger, som er med til at udvikle området. Det er glædeligt, at kortlægningen af skoleidrætskommuner på den måde skubber til initiativer, som forhåbentlig i sidste ende er med til at give eleverne en mere aktiv skoledag, siger Finn Kristensen, formand i Dansk Skoleidræt.

Et redskab til kommunerne
Kortlægningen dykker ned i en række parametre, der indikerer, hvordan en kommune klarer sig inden for idræt og bevægelse i skolen: Har den fx en bevægelsesstrategi, har kommunens skoler motoriske indsatser for eleverne, har skolerne nedsat fagteams, som kan formulere en rød tråd for arbejdet med idrætsfaget, har skolerne uddannede bevægelsesvejledere i lærerkorpset og meget andet.

Kortlægningen indeholder således spørgsmål inden for otte kategorier, og svarene er dels trukket fra objektive data, som Dansk Skoleidræt har hentet fra centrale registre, og dels fra mere subjektive data som kommunerne kun selv har indsigt i, og som de dokumenterer i undersøgelsen. På baggrund af de samlede besvarelser er kommunerne vurderet ud fra en række kriterier og vægtninger – og indplaceret på et danmarkskort med én af tre grønne nuancer, hvor den mørkegrønne udløser titlen ”Skoleidrætskommune 2024”.

- Vi oplever, at kommunerne ser kortlægningen som et redskab til at blive bedre inden for idræt og bevægelse i skolen - og det har lige fra start været formålet med initiativet. Så udover at det giver anledning til dialog og refleksion internt i kommunerne, så får de et klart praj om, hvor de kan forbedre deres indsatser. Både internt i samarbejdet mellem skoler og forvaltning, men også eksternt i forhold til at indhente sparring på områder, hvor man ikke scorer højt, siger Inge Dinis Jensen, formand for Dansk Skoleidræts Kreds- og kommuneudvalg.

Kortlægningen viser også, at hele 19 kommuner kommer ind i den mellemgrønne kategori, hvilket indikerer, at man mange steder er rigtig godt på vej og kandiderer til at blive skoleidrætskommune næste gang.