Behov for fortsat prioritering: Bevægelse i skolen taber pusten

Skolernes arbejde med bevægelse er udfordret. Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Skoleidræt, ”Bevægelse i Skoledagen 2022”, svarer 48 % af landets folkeskoler, at de opfylder det nuværende lovkrav om 45 minutters daglig bevægelse, som blev indført med seneste skolereform. Det tilsvarende tal lød på 55 %, da undersøgelsen senest blev gennemført i 2020.

Udviklingen ærgrer Dansk Skoleidræt, som arbejder for at fremme alle elevers læring og trivsel gennem idræt og bevægelse i en varieret skoledag.

- Til trods for en stigende samfundsinteresse for børn og unges mistrivsel og overvægt, synes en at de mest oplagte løsninger at blive nedprioriteret - idræt og bevægelse i skolen har en påviselig positiv effekt i den sammenhæng. Undersøgelsens tal indikerer, at selvom vi som samfund er kommet langt med bevægelsesindsatser i den danske skole, så viser den reelle implementeringsgrad, at vi ikke er i mål med det oprindelige ønske i den nuværende lov, siger Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt.

Dansk Skoleidræt efteruddanner årligt mere end halvdelen af landets skoler i bevægelse. Eksempelvis gennem inspiration til landets lærere med at bringe bevægelse ind i de boglige fag.

- Vi skal huske, at der er mange skoler, der gør det rigtig godt indenfor bevægelse - både kvantitativt og kvalitativt. Det oplever vi selv hver eneste dag. Men tallene viser også, at der er en del danske skoleelever, der ikke får den bevægelse i skoletiden, de burde få. Det er en udfordring, for vi ved, hvor store perspektiver det har for elevernes læring og trivsel at få kroppen med i undervisningen, og at lærere og pædagoger fast bruger bevægelse som et didaktisk redskab, siger Bjørn Friis Neerfeldt.

Politisk fokus skal bestå
Der har de senere år været et støt stigende politisk fokus på bevægelse i skolen med afholdelse af blandt andet høringer og samråd på Christiansborg. Her har Dansk Skoleidræt været tildelt en ekspertrolle qua organisationens indgående viden og mangeårige praktiske erfaringer på området. Dansk Skoleidræt betoner da også, at det politiske fokus skal bestå, selvom 45 minutters daglig bevægelse efter alt at dømme ophører som lovkrav, og uanset hvordan Folketingets sammensætning ser ud efter næste valg.

Dansk Skoleidræt er i den sammenhæng medforfatter på et lovforslagskatalog, som landede på børne- og undervisningsministerens bord i foråret. Det giver bl.a. nogle bud på, hvordan minutkravet kan erstattes af andre formuleringer, såfremt det måtte blive aktuelt.

- Vi kan godt frygte, at de politiske udmeldinger, der har været i år om, at lovkravet skulle droppes, har betydet, at nogle skoler har slækket på, hvor højt bevægelsen prioriteres. Når det er sagt, så ser Dansk Skoleidræt ikke et minutkrav som afgørende. Men det er vigtigt, at der noget at forholde sig til for skolerne. Så hvis man politisk vurderer, at bevægelse i skolen er et vigtigt område, så lad os få en anden lovtekst, som sætter nogle andre hegnspæle. Det har bestemt en vigtig signalværdi over for skolerne, siger Bjørn Friis Neerfeldt og fortsætter:

- Vi må formode, at bevægelse bl.a. på grund af lovkravet er kommet så meget ind i skolernes bevidsthed, at der er et udgangspunkt at arbejde videre fra. Den opmærksomhed må vi ikke tabe som samfund. Loven er bestemt ikke en fiasko - den er en succes, som har skabt kimen til en helt ny kultur, som vi nu skal holde fast i. Så vi er ikke færdige, vi skal videre, siger Bjørn Friis Neerfeldt.