Vidensoplæg kan understøtte skolens eller kommunens arbejde med motion og bevægelse og bidrage til at skabe fælles forståelse på området.
I mange kommuner og på mange skoler opfattes det meget forskelligt, hvad motion og bevægelse præcist er, og dermed er der også ofte uklarhed om, hvor ansvaret er placeret og hvorfor man skal gøre det.
Vidensoplæg omkring bevægelse kan skabe klarhed over, hvordan begrebet kan forstås, og give et afsæt for et mere effektivt arbejde i fremtiden på området. Dette gælder både på de enkelte skoler, men også på kommunalt plan, hvor flere kommuner tidligere har benyttet vidensoplæg fra Dansk Skoleidræt som afsæt for arbejdet med motion og bevægelse i skoledagen.
Dansk Skoleidræt udbyder fire typer vidensoplæg:
Læs beskrivelse af de fire vidensoplæg nedenfor.
Effekter af bevægelse i skoledagen
Hvorfor skal vi lave bevægelse i skoledagen? Der findes mange holdninger og synspunkter omkring dette spørgsmål på skolerne baseret på mere eller mindre underbyggede argumenter. Mange faktorer spiller ind på motivationen for at gennemføre bevægelse i sin undervisningspraksis, og én af disse er viden om, hvilken værdi bevægelse har.
Oplægget præsenterer med baggrund i forskningen, hvilke effekter bevægelse har på børnenes trivsel, sundhed og faglige læring, samt hvilke mekanismer, der ligger bag.
Hvad er bevægelse?
Mange undersøgelser viser, at der i skolesystemet ikke er en fælles forståelse for, hvad bevægelse er, og hvordan det kan foregå. Det er afgørende for at lykkes med at skabe en hverdag, hvor bevægelse indgår som en naturlig del, hvor alle forstår begrebet på den samme måde, da det skaber grundlaget for at fokusere på de ting, der giver mening for den enkelte skole og underviser.
Oplægget præsenterer en evidensbaseret forståelsesramme af bevægelsesbegrebet samt hvilke formål, der kan kobles til bevægelsesaktiviteter i skolen, så ledelse, lærer og pædagoger kan få et fælles sprog omkring bevægelse og italesætte klare formål med den bevægelse som foregår.
Implementering af bevægelse i skolen
Vejen fra beslutninger om bevægelse i skolen til den faktiske gennemførsel i praksis er sjældent lige, men ofte snørklet med mange bump på vejen i form af praktiske problemstillinger, forskellige holdninger hos beslutningstagere og dem, der skal være udførende osv. Implementering er en svær proces, som kræver fokus, struktur og engagement hos alle i skolen for at lykkes tilfredsstillende.
Oplægget præsenterer en evidensbaseret model for, hvilke faktorer, der er vigtige for at lykkes med at implementere bevægelse i skolen. Modellen er meget simpel og håndgribelig, og giver derfor skolen et rigtig godt redskab til at sætte fokus de rigtige steder for at lykkes med bevægelse i skoledagen.
Kropslig dannelse
Dannelse er et centralt begreb i skolen og omhandler, at børn lærer at indgå i forskellige sammenhænge i vores samfund. Med den almene dannelse og den digitale dannelse lærer børnene, hvordan de gebærder sig i sociale sammenhænge og på digitale medier, hvilket i høj grad er en proces, der foregår mentalt. Men det er ikke kun vores hoveder, som skal kunne indgå i samfundet! Børnene skal også have en krop, som mestrer de færdigheder, som er nødvendige for at indgå i samfundet. I en hverdag med bevægelse i skolen kan det være ekskluderende for et barn ikke at føle sig i stand til at mestre de aktiviteter, som gennemføres. Ligeledes er det vigtigt for et langt og sundt liv med god livskvalitet, at barnet føler selvtillid i at mestre de kropslige aspekter af livet som fx at løbe med vennerne, at cykle, eller kravle op i et træ.
Oplægget præsenterer begrebet Kropslig dannelse, og giver input til, hvordan man i skolen kan understøtte og sætte fokus på den kropslige dannelse på lige fod med den almene og digitale dannelse.