Kurset har fokus på, at deltagerne får erfaring og kendskab til, hvordan man som underviser kan arbejde med faglige begreber inden for løb, spring og kast i praksis.Kurset har derfor som formål at:
Deltagerne får en indføring i Løb, spring og kast-dugens didaktiske model, som bidrager til at variere og strukturere undervisningen i løb, spring og kast. Man vil opnå indsigt i, hvordan Løb, spring og kast-dugen både støtter idrætslærerens navigation i undervisningen, samt skaber mulighed for refleksion og samtale med eleverne om løb, spring og kast i undervisningen.
Deltagerne afprøver de aktivitetskort som er knyttet til Løb, spring og kast-dugen og får ideer til, hvordan disse kan justeres til egen målgruppe.