Formålet med kurset er, at sætte fokus på hvordan man som underviser kan arbejde med aktivitetsudvikling i idrætsfaget i sammenhængende forløb eller som dele af andre forløb.
Om kurset:
Kursets praktiske aktiviteter tager afsæt i aktiviteten idrætsludo som eksempel på en konkret aktivitet, som man kan arbejde med i idrætsfaget, hvor eleverne kan videreudvikle med afsæt i forskellige temaer.
Med henblik på at udvikle og justere idrætsludo introduceres deltagerne til de grundlæggende aktivitetsudviklingsmodeller og værktøjer som fx: Aktivitetshjulet, Fisken, Idrætsaktiviteters kvaliteter eller Idematrixen. Et af temaerne på kurset er at skabe en fælles dialog om, hvad der kendetegner den gode aktivitet. Dette med eksempel på hvordan man kan arbejde med idrættens normer og værdier i praksis.