FritterSport - åbne regionale kurser

Inkluderende og trivselsfremmende bevægelsesfællesskaber

Skab inkluderende og trivselsfremmende bevægelsesfællesskaber for børn i SFO’en

 

Dette kursus tager afsæt i FritterSport-materialet, og indeholder både teoretisk gennemgang og praktisk afprøvning. 

Kurset tager afsæt i forskningsmæssige argumenter om at effekten af børns oplevelse af øget selvværd, forbedret selvopfattelse og trivsel i forbindelse med fysisk aktivitet, afhænger af de sociale og pædagogiske omstændigheder, som den fysiske aktivitet bliver afviklet under. Formålet med kurset er at uddanne deltagerne til at identificere og understøtte børn til at indgå i et fællesskab. Med redskaber som motivationsstrategi, udvidede kompetencer til afvikling af bevægelsesaktiviteter og et plug and play-aktivitetskatalog bliver det nemt for jer at etablere tilbuddet og stimulere børnenes lyst til at indgå i og bidrage til fællesskabet. Med afsæt i modellen; Legens Udviklingsmuligheder, bliver I klædt på til at facilitere lege, som bidrager til børnenes psykiske, kognitive, sociale og fysiske udvikling i en social kontekst, hvor alle bidrager til og har betydning for fællesskabet. Der vil være praktisk introduktion til et udpluk af lege fra hver af kategorierne; Boldleg, danseleg, kampleg, kreativ leg, motorikleg, naturleg, rolig leg og samarbejdsleg.

 

OBS:

Kurset er gratis, men deltagerne binder sig til at gennemføre to evalueringer – en på kurset og en som de modtager 4-6 mdr. efter kurset. Hvis du som deltager, ikke besvarer evalueringen, vil du blive opkrævet fuld kursuspris på 1.295 kr. Evalueringen anvendes til at opkvalificere kursus og materialer. Alle deltagere skal tilmelde sig med egne kontaktoplysninger, da dette skal bruges i evalueringen.

 

Kurset er inkl. frokost og man får udleveret et FritterSport Bevægelseskatalog på dagen.

 

HUSK:

Kurset vil overvejende være af praktisk karakter, så der anbefales tøj og sko til bevægelse. 

 

FritterSport er udviklet med støttet fra Ole Kirk's Fond.

 

Køb bevægelseskataloget separat:

Har du/I allerede deltaget i kurset, eller ønsker du/I blot at få bevægelseskataloget, kan det købes separat lige her.

Bevægelseskataloget indeholder 128 lege fordelt i kategorierne; Boldleg, danseleg, kampleg, kreativ leg, motorikleg, naturleg, rolig leg og samarbejdsleg. Bevægelseskataloget kan nemt bruges som opslagsværk til bevægelse i skole- og SFO-tiden.