Badminton

Sæt badminton på skoleskemaet.

Gør idrætstimerne sjovere - både for dig og dine elever.

Sæt badminton på skoleskemaet 

Det er sjovt at spille badminton! Spillet er ikke bare god motion og taktisk udfordrende, det er også en social sport, der byder på masser af godt samvær med andre. Badminton kan spilles af alle aldersgrupper og giver derfor altid mulighed for en rask kamp.

Gør idrætstimerne sjovere - både for dig og dine elever.

 

Dansk Skoleidræt og DGI Badminton står bag et initiativ, der skal øge interessen for badminton – både i skolen og fritiden. Det gør vi bl.a. via tre forskellige tilbud, der har til formål at give dig som lærer ny inspiration til idrætstimerne, og eleverne masser af sjov og udfordring. Selve afviklingen af arrangementerne er et samarbejde mellem den lokale DGI landsdelsforening og badmintonklub og tilpasses skolens behov og ønsker. Skolen kan vælge et af tilbuddene eller alle som én samlet pakke – alene eller sammen med andre skoler. Tilbuddene henvender sig primært til 0.-7. klassetrin, men kan sagtens bruges til de ældre klassetrin helt op til 10. klasse. De seneste år har rigtig mange elever og lærere over hele landet deltaget i vores arrangementer, og resultatet har været:

 

  • Masser af glade børn og godt samvær
  • Ny inspiration til lærerne
  • Mere badminton i skolerne
  • Tættere kontakt mellem skolen og den lokale badmintonklub.

 

De tre tilbud/muligheder for din skole er:

 

1. Skoleturnering for eleverne

DGI arrangerer og afvikler turneringen i samspil med den lokale forening. Klasserne deles op i mindre hold, og spiller evt. mod hold fra andre skoler. Alle indbyrdes kampe i holdkampene tæller, og der kåres afslutningsvis en vinderklasse. Det anbefales i særdeleshed for 4.-5. klasser og koster vanligvis ca. kr. 500,- til dækning af kørsel.

 

2. Trænerbesøg/Skoleforløb i idrætstimen

Badminton i skole og SFO skoleforløb planlægges og gennemføres af en træner fra DGI på jeres skole, idrætslærerne er selvfølgelig med på sidelinjen. Der tages udgangspunkt i de legende elementer i badmintonspillet, og der vil typisk være tale om en introduktion til grundlæggende bevægelser i badminton. Dagen skal også ses som en mulighed for idrætslærerne til at se, hvordan man kan lave en sjov og inspirerende badmintonundervisning, ligegyldigt antallet af elever, de fysiske rammer eller elevernes forskellige niveau. Aktivitetsdagen henvender sig primært til elever fra 1. til 6. klassetrin og koster vanligvis kr. 1.000,- for tre timers undervisning. Vi anbefaler at et forløb afprøves af over minimum to uger.

 

3. Skræddersyet kursus for idrætslærere Bliv den bedste underviser i badminton

Et kursus for idrætslærerne, hvor vi kommer til din/jeres skole og underviser dem i badminton som idrætstimefokus. Pris og indhold varierer, da kurset som bekendt kan afvikles i samarbejde med naboskoler.

Husk at du også har mulighed for tilkøbe ketsjere for kr. 750,- plus fragt. Her får du 12 ketsjere, fem rør plasticbolde samt et inspirationsmateriale.

Vi håber, du vil sætte badminton på skemaet i dine timer, og sammensætter gerne en dag eller et forløb, der bedst passer til dig og dine elever. Se mere i folderen ved at klikke på linket ovenfor eller kontakt DGI Midt- og Vestsjællands kontor:

DGI Badminton

DGI Midt- og Vestsjælland | Oldvejen 25c, 1. | 4300 Holbæk | Tlf. 79 40 48 00

dgi.dk/badminton