Kursus for idrætsundervisere

IDRÆTSUNDERVISERENS DAG

Torsdag d. 16. marts 2023

Vemmelev

DANSK SKOLEIDRÆT KREDS VESTSJÆLLAND

blev afholdt i 

Vemmelev Hallen                       

med deltagelse af 46 kursister, der sluttede dagen med en lækker frokost.

Dans, pickleball og inklusion.

Dagens program:

  1. 8.30-8:55: Morgenmad for de morgenfriske - kaffe/te, brød m.m.
  2. 8.55 - 9.00: Velkomst
  3. 9.00 - 10.45: 1. modul: Pickleball eller Inklusion i Idrætsfaget

kl.10.45-11.00: Kort pause: vand og frugt

kl.11.00-12.45: 2. modul: Fælles: Dans/bevægelse med fokus på fællesskab

kl.12.45-13.00: Pause: mulighed for bad og omklædning

kl.13.00-13.45: FROKOST

Herefter er der repræsentantskabsmøde i Dansk Skoleidræt, kreds Vestsjælland. Her har hver medlemsskole en stemmeberettiget person.

Aktivitetsbeskrivelser findes sidst i indbydelsen.

Du skal prioritere en aktivitet i første modul og meddele dette ved tilmeldingen til kurset.

Skriv om du vælger Pickleball eller Inklusion i idrætsfaget

sammen med dit NAVN, SKOLE, E-MAIL og evt. telefon nr.

I andet modul deltog alle i workshoppen Dans/bevægelse

Jette Brostrup Jensen, jebro@slagelse.dk

Jette Brostrup Jensen (1)

Aktivitetsbeskrivelse

Kursusbeskrivelse for Pickleball

Introduktion til et netspil, som er nemt at gå til!

Pickleball er en blanding af tennis og padel. Det spilles på en badmintonbane med nettet i tennishøjde. Der benyttes et fast bat og en bold a la floorball-bolden. 

Dette setup er let selv for nybegyndere at få stort udbytte af lige fra starten. 

I præsenteres for enkle øvelser og småspil, der kan bruges af skolebørn fra ca. 4.-10 kasse. 

I introduceres til de grundlæggende regler og afprøver det færdige spil. 

Vh. Steen U. Hansen og Leif Folke

 

Aktivitetsbeskrivelse for Dans og bevægelse

I Danse- og bevægelsesmodulet vil du møde instruktør Signe Asferg Rasmussen, der tager os med ud i dans og bevægelse, når det er bedst. Vægten lægges på den fælles oplevelse, hvor individets indsats bliver en del af et fælles tredje - sammen skaber vi noget stort.:)

Rytmisk bevægelse, hvor alle kan være med - også for dem, der ikke til daglig har lyst til at bevæge sig til musik og rytmer på det store gulv. 

Ideer og øvelser lige til at tage med hjem og prøve af i undervisningen.

Inklusion i idrætsfaget

''Workshoppen har fokus på, at deltagerne får praktiske erfaringer og viden om, hvordan idrætsundervisningen kan tilrettelægges og tilpasses, så elever med særlige behov og skader i højere grad inkluderes i idrætsfaget. I workshoppen præsenteres inspiration til metoder og aktiviteter, som er inkluderende og nemme at anvende i og omkring idrætsundervisningen. Derudover præsenteres et tilpasset aktivitetshjul, så deltagerne med workshoppen får et redskab til også at kunne tilpasse aktiviteter, der ligger ud over workshoppens indhold.

Workshoppen bygger på materialet ”Alle børn med i idrætsfaget”, der er udviklet af Dansk Skoleidræt i samarbejde med bl.a. Parasport Danmark og Videnscenter om Handicap. Workshoppen er af praktisk karakter, så mød op i idrætstøj.''

Idrætshilsen fra DANSK SKOLEIDRÆT VESTSJÆLLAND

Samme dag afholdtes efterfølgende repræsentantskabsmødet, hvor hver medlemsskole må stille med en repræsentant.

 

tidligere kursus

Kursusbeskrivelse for løb, spring og kast

Kurset i løb, spring og kast tager udgangspunkt i fælles mål og skal give deltagerne inspiration til deres arbejde med løb, spring og kast. Tilgangen vil være en blanding af praktiske aktiviteter inden for indholdsområdet, som kobles til den didaktiske model på Løb, spring og kast-dugen. Endvidere rummer kurset drøftelse og refleksioner over didaktiske muligheder og udfordringer inden for løb spring og kast med henblik på, hvordan man kan tilrettelægge undervisningsforløb med fokus på løb, spring og kast.

Kursusbeskrivelse for Fysisk træning

Kurset i fysisk træning tager udgangspunkt i fælles mål. Fokus er på specifikke opvarmnings-aktiviteter i relation til udvalgte indholdsområder og forskellige træningsprincipper og -metoder inden for generel fysisk træning. Disse principper og metoder afprøves i praksis. Lærerne vil få konkrete didaktiske værktøjer til at kvalificere deres undervisning inden for fysisk træning.

Movement Culture – en ny form for kropsbasis

Movement Culture kan karakteriseres som en åben platform, hvor der arbejdes med sammenhænge mellem kampkunst, moderne dans, gymnastik, parkour og forskellige kropslige eksperimenter. På workshoppen arbejdes der med par-arbejde og udfordrende situationer, hvor der øves og improviseres. Styrke, koordination og balance integreres på en sjov og kreativ måde - i en ny form for kropsbasis. Du får inspiration til at arbejde med kropsbasis, kreativ træning og bevægelse på en ny måde, der appellerer til mellemtrinet og udskolingen.

 

Her lidt materiale fra vores kursus i marts 19. Judo.

Inspirationskursus i dans og udtryk.

Formålet med de indledende øvelser/aktiviteter er med en legende tilgang at skabe trygge rammer for eleverne i forhold til progressionsmæssigt at arbejde med dans og udtryk. Samt at lede eleverne ind i en kreativ tankegang om, hvordan kan vi begynde at bevæge os på nye måder end vi plejer.

 

Aktiviteter til indskoling og mellemtrin

 

  1. Aktivitet: Dans din fødselsdag (se beskrivelse på arbejdsark

Musik: fx Thievery Corporation - Shaolin Satellite

 

Fokus på god stemning og at man får kropskontakt med hinanden

Aktivitets beskrivelse:

Deltagerne organiseres i par, hvor nogle par er fangere. Et fanget par skal blive stående over for hinanden, der hvor de blev fanget og lave samme bevægelse, indtil et nyt par kommer og befrier. Man befrier ved at splitte sig op og danne 2 nye par. Fangerne skal skiftes efter nogle minutter.

Forberedelse:

Evt. tal med gruppen om at bevægelser kan foregå i forskellige niveauer, vis nogle og få eleverne til at komme med andre eksempler. (Danserammens RUM)

 

  1. Aktivitet: Elefanten er vild med musik (indskolingen/mellemtrin)

Musik: fx: Bonebo - Kersevanich, Iron Maiden – Fear of the dark, Albinoni - Aldagio in G minor  ( evt Hausers udgave på cello) Instrumental hits 101all time greats – A swinging Safari

 

Deltagerne organiseres i mindre grupper.

Kortene fordeles tilfældigt mellem grupperne. (11 kort i alt med elefanten)

Nu skal de sætte bevægelse til deres kort. Fx kortet elefant, hvordan ser elefanten ud? Alle i gruppen må lave deres egen tolkning, men de må også godt lave den samme.

Opgaven er, at lave dyrets bevægelser, så deltageren selv oplever det passer til musikken.

Der sættes forskellig typer musik på, og nu skal deltagerene lave deres bevægelse i den stemning musikken inspirerer dem til. Der samles op efterfølgende og sættes ord på, hvordan de tolkede musikken. Der afprøves forskellige musik genre og stemninger: (Fx klassisk, Heavy metal)

Forberedelse: Evt. pilles kortet elefant ud og bruges som fælles afsæt. Hvordan synes i elefanten ser ud? Herefter afprøves elefanten til forskellig musik der udtrykker forskellige stemninger. Efterfølgende deles eleverne op i grupper.

(Danserammens musik og stemning, mere eller mindre alle elementer af danserammen)

Aktiviteter til mellemtrin og udskolingen

Formålet med aktiviteternes opbygning

Det trygge rum og den trygge bevægelse er udgangspunkt for at eleverne tør at kaste sig ud i dansen.

  • Tryghed ift. relationer og bevægelse. Der bygges stille og roligt på og eleverne har selv mulighed for at udvikle bevægelse ift. deres egne evner og ideer. (elevdifferentiering og medinddragelse)
  • Desuden er formålet er udvikle et repertoire af forskellige bevægelser man kan bruge til fx opbygning af en koreografi.
  • Arbejde med et af Danserammens vinduer.

 

  1. Aktivitet: Dans en hverdagsbevægelse

Formålet er, at udvikle aktiviteter i et trygt rum for udskolingselever og bruge dette som afsæt til at fordybe sig i Danserammens muligheder.

Musik: Aktiviteten kan gennemføres med underlægningsmusik (Musak). Man kan også variere musikken løbende og dermed arbejde med Danserammens element ”musik” som en skjult dagsorden.

Aktivitetsbeskrivelse

Alene

(3 min)

Deltagerne skal hver især finde på en situation fra hverdagen. I denne situation skal man udvælge en bevægelse der er karakteristisk for situationen.

Parvis

(2 min)

Deltagerne går sammen i par og fremviser den valgte bevægelse for hinanden.

Parvis

(3 min)

Deltagerne skal kopiere og efterligne bevægelserne og sammensætte bevægelsen.

Gruppe

(3 min)

Parrene finder sammen med et andet par og fremviser deres sammensatte bevægelse for hinanden.

Gruppe

(5 min)

Gruppen skal med afsæt i et tema bruge de bevægelser de har og udvikle en kort koreografi

Gruppe

15 min

Grupperne har fokus på at arbejde med afsæt i danserammens forskellige vinduer.

*konkrete aktiviteter er beskrevet på de sidste sider i dokumentet. 

1)      RUM

2)      RELATIONER

3)      DYNAMIK

4)      FORM

5)      REKVISITTER

6)      STEMNING

Gruppe

10 min

Hver gruppe fremviser deres produkt

OBS: Alle grupper ville selvfølgelig skulle gennemgå alle fire vinder/ elementer i rammen

Opsamling

Hvordan har vi arbejdet med hhv. Koreografitrappen og Danserammen?

Hvad kan være vores pædagogiske overvejelser ved at bygge aktiviteten op på denne måde? (hvis oversigt med illustration over opbygning)

 

  1. Danse matrixen (afprøvet til prøven i idræt/ aktivitetsudvikling)

Formålet med dansematrixen er, at de ældste elever får et værktøj til at udvikle bevægelsesideer til deres koreografier i Dans og udtryk, når de fx selv skal udvikle aktiviteter til prøven. Tanken er, at anvende dette værktøj til at få et væld af nye bevægelser, fordi at det er tilfældighedsprincippet – frem for ens forforståelse – der skaber rammen for hvordan bevægelsen skal se ud. Man kan således anvende dansematrixen for at skabe et bredt bevægelsesrepertoire (bodystorme og eksperimentere) inden man begynder at udvælge og variere eller øve og præcisere.

 

Musik: Aktiviteten kan gennemføres med underlægningsmusik (Musak). Man kan også variere musikken løbende og dermed arbejde med Danserammens element ”musik” som en skjult dagsorden.

 

Aktivitetsbeskrivelse

Introduktion

(3 min)

Formålet med Dansematrixen er, at man hurtigt udvikler mange bevægelser hurtigt så man kan få mange ideer man senere kan bygge videre på i udviklingen af en koreografi. Det handler derfor ikke om at gøre bevægelserne færdige men blot at få at godt fundament.

Parvis

(5 min)

Hvert par arbejder med at udvikle bevægelser med afsæt i de kombinationer de skaber med matrixen

Gruppevis

(10 min)

Par finder sammen med andet par og skaber sammen flere nye/ eller kvalificerer de bevægelser der har i forvejen. Dette kan være med et givet tema for øje.

Temaer: sundhed, fællesskab, kultur

Evt A3 planche som skal udfyldes med ideer til temaer. 

Opsamling

Hvilke pædagogiske muligheder tilbyder dansematrixen i din idrætsundervisningen.

Hvordan ville du anvende det?

 

 

 

Judo – sikkerhed, regler og forløb

 

Regler for gulvkamp i judo:

  • Slip øjeblikkelig, når der klappes
  • Man må ikke stå op - højst stå på én fodsål
  • Bliv fra makkers fingre, tæer og ansigt
  • Brug din sunde fornuft
  • Tag hensyn, hvis der er åbenlys styrkeforskel. Giv makker en chance, så alle har det sjovt

 

Der er holdegreb, når:

  • makker ligger på ryggen
  • man har makker under kontrol
  • benene er fri

 

Forslag til tvekamp:

  • Gennemgå sikkerhedsregler
  • Giv eksempler på holdegreb
  • Lad eleverne øve
  • Derefter kæmpes to og to
  • Hold små pauser og introducer nye lette teknikker

 

                       

 

DANSK SKOLEIDRÆT KREDS VESTSJÆLLAND

tilbyder igen i år GRATIS kursus med god forplejning.

Torsdag den 15. marts 2018

STED:      Spiralen , KlosterParkvej 175 4400 Kalundborg

 

Gå ikke glip af en god dag i idrættens tegn - i år kan du blive opdateret i:

Boldbasisdugen - Dans og udtryk - Kropsbasisdugen - Find vej

Dagens program:

  1. 8.00 - 8.25 : Morgenmad for de morgenfriske ..kaffe/te, brød m.m
  2. 8.30 - 8.40 : Velkomst & omklædning
  3. 8.40 - 10.10: 1. modul: Boldbasis/Dans og udtryk

kl.10.10-10.30 : Kort pause: vand og frugt

kl.10.30-12.00 : 2. modul: Kropsbasisdugen/Find vej

kl.12.00-12.15: Pause: mulighed for bad og omklædning

kl.12.15-12.50: FROKOST...lidt godt til gane og maveregionen

kl.13.00-ca 15.00: Repræsentantskabsmøde Dansk Skole Idræt kreds Vestsjælland .. se separat indbydelse m. separat tilmelding.

 

Aktivitetsbeskrivelser findes sidst i indbydelsen...

 

Du skal prioritere en aktivitet i hver af de to moduler og meddele dette ved tilmeldingen til kurset. fx. modul 1 :  Boldspilsduge

                                                         modul 2: Kropsbasisdugen

sammen med dit NAVN, SKOLE, E-MAIL og evt. telefon nr.

( vi vil gøre alt for, at dine ønsker opfyldes !)

 

TILMELDING SENEST Fredag d. 23. feb.2018 på mail:

 kathe.christensen@skolekom.dk

 

Aktivitetsbeskrivelser:

Boldspilsdugen:

Workshoppen skal give deltagerne inspiration til hvordan de kan arbejde med teori-praksis koblinger i boldspil. Workshoppen tager afsæt i prakstiske aktiviteter, hvor der bliver lavet koblinger til didaktiske modeller fra ”boldspils-dugen”.

  • At lærerne får viden om centrale elementer inden for boldspil/ kropsbasis.
  • At lærerne afprøver en række aktiviteter, som kan kobles til indholdsområdet boldspil/ kropsbasis.
  • At lærerne får konkrete didaktiske værktøjer til at kvalificere deres undervisning med fokus på boldspil/ kropsbasis.
  • At lærerne får didaktiske værktøjer til at udvikle og justere aktiviteter til udvikling af motoriske færdigheder og boldspil/ kropsbasis.

 

Dans og udtryk:

Kort samtale i åbent forum om dansens mening: “Hvad er dans?” - “Hvad kan dans?”

Lærings mål: Hvad står der i EMU-læringsplaner?

Eksamen: “Hvordan forbereder vi lærer og elever til eksamen?”

DEL 1.

  • Opvarmning med fokus på koordination, styrke og smidighed
  • Dansens relation til musik
  • Kreative øvelser med elementer af improvisation og kontaktimprovisation

Med udgangspunkt i Labans bevægelseslære:

  1. Introduktion til terminologi og til koreografiske virkemidler (f.eks tid, rum, musik,

relation)

DEL 2.

  • Igennem bevægelse og kreative øvelser undersøge identitet og fælleskab
  • ”Hvordan kan vi kropsliggøre en idé?” - Videreudvikle deres egen koreografi og arbejde med

at implementere sociale relationer i dansen

  • Vi viser koreografierne for hinanden. Efterfølgende giver vi og modtager anderkendende

feed back. ”Hvordan gør vi de andre gode?”

  • Udlevering af tekst om Labans bevægelseslære
  • Udstrækning og afslutning/ evaluering

 

Kropsbasisdugen:

Workshoppen skal give deltagerne inspiration til deres arbejde med kropsbasis. ”kropsbasis-dugen” bliver koblet på aktiviteterne, så de får ideer til hvordan de kan anvende teori og didaktiske modeller i deres idrætsundervisning med fokus på kropsbasis.

 

  • At lærerne får viden om centrale elementer inden for boldspil/ kropsbasis.
  • At lærerne afprøver en række aktiviteter, som kan kobles til indholdsområdet boldspil/ kropsbasis.
  • At lærerne får konkrete didaktiske værktøjer til at kvalificere deres undervisning med fokus på boldspil/ kropsbasis.
  • At lærerne får didaktiske værktøjer til at udvikle og justere aktiviteter til udvikling af motoriske færdigheder og boldspil/ kropsbasis.

 

Find vej:

Orienteringsløb er ikke længere noget, der foregår langt ude i skoven på lange ruter, hvor eleverne er overladt til sig selv. Idrætsundervisningen i orienteringsløb kan med fordel starte og slutte i skolegården, hvor eleverne er mere trygge, har nemmere ved at forstå kortet og er tættere på dig som lærer. Det gør det nemmere at vurdere elevernes færdigheder.

 

Du introduceres på workshoppen til korte øvelser, der foregår på et begrænset areal og er nemme at afvikle. Øvelserne vil være målrettet undervisning på 6.-9. klassetrin, men vi taler undervejs om, hvordan de kan tilpasses undervisning i indskoling og mellemtrin.

 

Vi starter med en ”transport”-øvelse, da der ikke er orienteringsløbskort lige uden for døren. Det er der derimod ca. 1 km væk, i det område der hedder Munkesøen, hvor resten af øvelserne vil finde sted.

 

Kortet over Munkesøen kan findes via hjemmesiden www.findveji.dk, hvor I også kan finde andre steder, hvor der er gratis kort og permanente poster, hvilket gør det nemmere for jer at bruge orienteringsløb i undervisningen.