Samarbejdsaftale mellem Dansk Skoleidræt Bornholm og DGI Bornholm
Baggrund | Siden skoleåret 2015-2016 har der været et formaliseret samarbejde mellem Dansk Skoleidræt Bornholm og DGI Bornholm. Et samarbejde, der tidligere drejede sig om enkeltstående arrangementer, kurser og nye tiltag.
Vision | Dansk Skoleidræt Bornholm og DGI Bornholm ønsker at bygge videre på det positive samarbejde, der allerede eksisterer. Dette skal udmøntes ud fra tidligere plan og i nedenstående beskrivelse af samarbejdsaftalen. Samarbejdsaftalen strækker sig over skoleårene 2022-2023, 2023-2024 og 2024-2025.
Aktiviteter | DGI Bornholm medvirker følgende aktiviteter for de bornholmske skoler for Dansk Skoleidræt Bornholm:
Det forventes, at samarbejdet omkring afviklingen af aktiviteter også fortsætter i de kommende skoleår, herunder muligheden for at se på en indsats i forhold til basketball, eventuelt på 3.-4. klassetrin. Der er lavet aftaler om økonomien for de respektive arrangementer. Samarbejdet om aktiviteterne evalueres ved Årsmødet i Dansk Skoleidræt Bornholm i marts/april.
Samarbejde på tværs | I løbet af skoleåret vil Dansk Skoleidræt Bornholm og DGI Bornholm udbygge det brede samarbejde på Bornholm. Samarbejdet skal også omfatte relevante politikkere, embedsmænd og konsulenter, herunder sundheds- og kultur-/fritidskonsulenter i BRK. Dette samarbejde skal bl.a. munde ud i, at en fortsat afvikling af Skolernes Forårsfestival sikres.
DGI Bornholm tager initiativ til et fællesmøde med formand for Fritids-, kultur- og lokalsamfundsudvalget. Derudover kan andre interessenter også inviteres, såsom sundheds- og/eller kultur-/fritidskonsulenter i BRK for at sikre øget kendskab til hinandens aktiviteter og om muligt skabe flere idrætsaktiviteter i samarbejde for øens skolebørn - samt få et indblik i kommunale puljer og fonde, herunder puljer for SATS og Åben Skole.
Ligeledes skal der arbejdes for at etablere et samarbejde med specialforbundene på Bornholm. Dette kunne eksempelvis resultere i specialforbundenes engagement i Skolernes Forårsfestival, herunder deres tiltag som DHF’s Håndboldkaravanen og DBU’s Pigeraketten.
Kurser | Endelig vil Dansk Skoleidræt Bornholm i samarbejde med DGI Bornholm i de kommende skoleår tilbyde de bornholmske undervisere og de bornholmske foreningers trænere og ledere et kursus via CFU Bornholm; ’Idrættens dag på Bornholm’ i september måned. Der skal senest i november arbejdes videre med tankerne omkring kursustilbud, så det kan præsenteres for CFU i december med henblik på at blive taget med i CFU’s kursusmateriale for det kommende skoleår. Dansk Skoleidræt Bornholm og DGI Bornholm vil løbende orientere hinanden om aktuelle kursustilbud i eget regi.
Evaluering af samarbejde: Samarbejdet mellem Dansk Skoleidræt Bornholm og DGI Bornholm evalueres løbende. Dette sker blandt andet ved et årligt møde afholdt inden 1. januar. Dansk Skoleidræt Bornholm tager initiativ til disse møder. DGI Bornholm kontaktes – i lighed med andre stævnearrangører – i løbet af februar/marts for at fastlægge det kommende skoleårs aktiviteter. Derudover deltager vi i de respektive årsmøder i Dansk Skoleidræt Bornholm og DGI Bornholm.
Det forventes, at samarbejdet mellem Dansk Skoleidræt Bornholm og DGI Bornholm fortsætter på minimum samme niveau også efter skoleåret 2024-2025. Det forventes endvidere, at samarbejdet løbende udvikles - og eventuelt udvides - for at skabe merværdi for de bornholmske skoler og skoleelever samt øens frivillige instruktører/ledere og idrætsforeninger.