Straffe- og børneattest

Straffe- og børneattest:

Ansat personale: Indhentning af offentlig straffeattest og børneattest
Skolelederen har det daglige ansvar for, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest på ansat personale på skolen og/ eller i skolefritidsordningen uanset ansættelsesforholdets længde.

Ansat personale
Ansat personale kan defineres som ledere, lærere, skolesekretærer, pædagogisk personale, vikarer, pædagog- og lærerstuderende i lønnet praktik, bogopsætter m.fl.

 

Ansættelse af nyt personale
Offentlig straffeattest
Der skal indhentes offentlig straffeattest på alle ansatte på skolen og/ eller i skolefritidsordningen. Den offentlige straffeattest skal indhentes før medarbejderen begynder i sin stilling på skolen og/ eller i skolefritidsordningen. Attesten skal indhentes uanset længden på ansættelsesforholdet.


Børneattest
Der skal indhentes børneattest på alle ansatte på skolen og/ eller i skolefritidsordningen, der som led i udførelsen af deres opgave har direkte kontakt med børn under 15 år eller færdes blandt børn under 15 år, og derved har mulighed for at få direkte kontakt med børnene. Børneattesten skal ind-hentes før medarbejderen begynder i sin stilling på skolen og/ eller i skolefritidsordningen. Attesten skal indhentes uanset længden på ansættelsesforholdet.

 

Straffeattest:

Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere

Privat straffeattest:

Skolen skal anmode om dokumentation på indhentet ”uplettet” private straffeattest før den eksterne samarbejdspartner må færdes og udføre opgaver på skolen og/ eller i skolefritidsordningen. Dokumentationen skal fremsendes uanset tilknytningens længde, hvis eleverne skal opholde sig sammen med den eksterne samarbejdspartner uden at være under opsyn af en ansat fra skolen og/ eller skolefritidsordningen.

Dokumentationen kan f.eks. fremsendes som mail, hvori den eksterne samarbejdspartner på tro- og love erklære, at der er indhentet en ”uplettet” privatstraffeattest på de personer som skal færdes og udfører opgaver på skolen og/eller i skolefritidsordningen. Hvis det er et enkeltmandsfirma, skal den eksterne samarbejdspartner fremsende kopi af den indhentede private straffeattest.

Før skolen anmoder om dokumentation på indhentet privatstraffeattest, skal det vurderes, om eleverne skal opholde sig sammen med den eksterne samarbejdspartner uden opsyn af en ansat fra skolen og/ eller skolefritidsordningen.

Opsyn

Er eleverne under opsyn af en ansat, hvorpå der er indhentet offentlig straffeattest, skal der ikke indhentes en privat straffeattest på den eksterne samarbejdspartner.

 

Børneattest:

Skole skal anmode om dokumentation på indhentet ”uplettet” børneattest før den eksterne samarbejdspartnere må færdes og udfører opgaver på skolen og/ eller i skolefritidsordningen, når de som led i udførelsen af deres opgave har direkte kontakt med børn under 15 år eller færdes blandt børn under 15 år, og derved har mulighed for at få direkte kontakt med børnene.

Dokumentationen kan f.eks. fremsendes som mail, hvori den eksterne samarbejdspartner på tro- og love erklære, at der er indhentet en ”uplettet” børneattest på de personer som skal færdes og udfører opgaver på skolen og/eller i skolefritidsordningen. Hvis den eksterne samarbejdspartner er et enkeltmandsfirma skal personen bekræfte over for skolen, at han/hun har en ”uplettet” børneattest. Skolen skal altid sikre sig, at oplysningerne er givet skriftligt.

Før der anmodes om dokumentation på indhentet ”uplettet” børneattest, skal det vurderes, om tilknytningen til skolen og/ eller skolefritidsordningen er af kortvarig eller langvarig karakter:

Kortvarig tilknytning

Der skal ikke indhentes børneattest på personen, hvis personens tilknytning til skolen og/ eller i skolefritidsordningen er kortvarig. Tilknytning er kortvarig, hvis personen skal have tilknytning til skolen og/ eller skolefritidsordningen i mindre end tre tilfælde i løbet af tre sammenhængende måneder eller i en sammenhængende periode på mindre end en uges varighed.

 

Børneattest - Undervisning hos eksterne samarbejdspartnere

Idrætshaller og svømmehaller:

Skolen skal ikke indhente børne- og straffeattester på personale i idrætshaller og svømmehaller. I forbindelse med aktiviteter arrangeret i skoleregi i idrætshaller og svømmehaller, skal elever være under opsyn af en ansat fra skolen og/ eller skolefritidsordningen, hvorpå der er indhentet en offentlig

 

Dansk Skoleidræt Bornholm indhenter dermed – med ovenstående begrundelse – ikke straffe- og børneattester på stævnearrangører, instruktører og andre samarbejdspartnere.