Projektet Mere Meningsfuld Idrætsundervisning har haft til formål at undersøge, udvikle og forandre idrætsfagets praksis i indskolingen. Det sker ud fra at afsæt om, at formålet med idræt i indskolingen først og fremmest er at understøtte og opøve elevernes bevægelsesglæde og nysgerrighed på idræt som fag.
Derfor har det været et mål at identificere og udvikle konkret praksis og didaktisk teori, som kan understøtte, at eleverne møder idræt med en følelse af glæde og energi og oplever, hvordan idræt kan være med til at understøtte deres livskvalitet.
Det har resulteret i, at projektet har udviklet seks didaktiske greb, som danner rammen for undervisningsforløb, der er udviklet under temaerne "Leg og fællesskab", "Cirkusskolen" og "Sørøverskolen".