Idrætslærernes Forum 2024
DIF, DGI og Dansk Skoleidræt inviterer til konferencen Idrætslærernes Forum 2024.
Få masser af inspiration på årets to konferencer til din rolle som idrætslærer i form af både praktiske og teoretiske input og erfaringer fra skolens og idrættens verden.
Alt dette sker i samvær med 200 andre idrætslærere og engagerede instruktører.
I år danner henholdsvis Ringsted Sport Center og Vejen Idrætscenter rammerne for de to arrangementer.
Formål
Det overordnede formål er at styrke idrætsfagets status og præsentere den nyeste viden i praksis og teori inden for faget. Samtidig er der mulighed for at opbygge et netværk blandt andre idrætslærere til gavn og glæde for den enkelte lærer, skole og kommune.
Hvem
Målgruppen for Idrætslærernes Forum er idrætslærere i grundskolen og andre faggrupper, der underviser i og har interesse for faget idræt.
Hvor, hvornår og tilmelding
Ringsted Sport Center
Tværalle 8
4100 Ringsted
Torsdag d. 3. oktober kl. 08.00 til 20.00
Vejen Idrætscenter
Petersmindevej 1
6600 Vejen
Torsdag d. 24. oktober kl. 08.00 til 20.00
Tilmelding
Tilmeldingslink: Tilmeld dig lige her
Tilmeldingsfrist: 30. august 2024
Pris og betaling
1895,- (ekskl. moms) pr. deltager
Prisen dækker deltagelse i alle workshops samt fuld forplejning.
Fakturaen udsendes umiddelbart efter, at tilmeldingen er modtaget med efterfølgende 14 dages betalingsfrist. Når fakturaen er betalt, kan du betragte dig som deltager på Idrætslærernes Forum 2024.
Afbud
Deltagergebyret refunderes ikke ved afbud senere end 30 dage før arrangementets afvikling – uanset årsag.
Bekræftelse og information
Deltagerliste, praktiske oplysninger, tildeling af workshops mv. udsendes til alle deltagere ca. en uge før arrangementets afvikling.
PROGRAM
Torsdag |
Tidspunkt |
Ankomst - tjek ind + morgenbrød | 08.00 - 09.00 |
Fælles opvarmning | 09.00 - 09.30 |
Workshop 1 | 09.45 - 11.15 |
Workshop 2 | 11.30 - 13.00 |
Frokost + markedsplads med udstillere | 13.00 - 14.30 |
Workshop 3 |
14.30 - 16.00 |
Pause | 16.00 - 16.15 |
Diskussionsrum/workshops16.15 - 16.25: Oplæg om Idrætsfagligt Udvalg16.25 - 18.30: 2 x diskussionsrum/workshop faciliteret af Idrætsfagligt Udvalg/Team Idræt v. Dansk Skoleidræt | 16.15 - 18.30 |
Fælles fysisk afslutning | 18.30 - 18.45 |
Spisning inkl. fejring af Idrætslærernes Forums 30 års jubilæum | 18.45 - 20.00 |
Tak for i dag | 20.00 |
Fælles opvarmning
Idrætslærernes Forum 2024 bliver åbnet med masser af aktivitet faciliteret af Gerlev Idrætshøjskole.
"Vi åbner med fede "MOVE LAB" lege og aktiviteter, hvor alle kan være med - sjove for både børn og voksne, og lette at bruge i idrætsundervisningen og de aktive pauser".
Gerlev Idrætshøjskole
Markedsplads
I tidsrummet for frokost er der afsat tid til markedsplads. Her vil du møde en række udbydere af forskellige nye og spændende redskaber, undervisningsmaterialer og ideer til idrætsundervisningen, og få en snak om, hvordan du kan bruge det på din skole. Vi opfordrer til at gå forbi dem og få en snak.
Diskussionsrum/workshops
På baggrund af ønske om sparring, netværk og diskussion i plenum fra tidligere års deltagere, vil der som noget nyt i år være mulighed for at vælge sig ind i forskellige diskussionsrum. Disse faciliteres af Dansk Skoleidræt sammen med Idrætsfagligt Udvalg. Du vil her møde idrætslærere, som søger at sparre omkring det valgte emne. På samme måde som med valg af workshops vælges der ved tilmelding, hvilke diskussionsrum, man ønsker at være en del af.
Idrætsfagligt udvalg / Dansk Skoleidræt
Spisning inkl. fejring af Idrætslærernes Forum 30 års jubilæum
Efter endt workshops/praktisk program afsluttes dagen med middag for at fejre Idrætslærernes Forums 30 års jubilæum. Under middagen er der rig mulighed for at reflektere over dagens indhold, dele erfaringer, nyde god mad samt fejre at Idrætslærernes Forum hvert år samler idrætslærere fra hele landet. Der vil være middag i form af buffet samt alkoholfri drikke. Vi glæder os til en hyggelig afslutning på en dag fyldt med inspiration, netværk og aktiviteter.
Kontakt os
Dansk Skoleidræt, Kira Mogensen, tlf. 2152 4644, kmo@skoleidraet.dk
DIF, Klara Tind Bechmann Feddersen, tlf. 2446 3338, ktbf@dif.dk
DGI, Camilla Krogsgaard, tlf. 2552 2041, camilla.krogsgaard@dgi.dk