I Vejledning til folkeskolens prøve i idræt i 9. klasse (opdateret oktober 2022) er forløbet beskrevet trin for trin. Undervisningsministeriet har desuden afholdt et webinar, hvor læringskonsulenten fortæller om vejledningens opbygning - det kan ses her.
I det nedenstående berører vi nogle af punkterne fra vejledningen og fortæller, hvornår du som lærer/underviser bedst gør hvad og hvordan. Du kan finde Vejledning for prøve på særlige vilkår og fritagelse her.
Sørg for, at eleverne danner grupper i god tid, og at de indbyrdes får forventningsafstemt, hvor meget tid og energi, de vil lægge i arbejdet med prøven. Grupperne skal bestå af 2-5 elever. Gør det klart for eleverne, at gruppens størrelse ikke er afgørende for resultatet, og at karaktererne gives individuelt ved prøven. Du kan lade eleverne være en del af processen med at danne grupper, men husk samtidig at pointere, at de i sammensætningen af gruppen har brug for mange forskellige kompetencer - en elitegymnast eller topfodboldspiller i gruppen er ingen garanti for høje karakterer.
Der skal defineres minimum tre overordnede temaer. Temaerne er vigtige, fordi det er dem, der giver eleverne mulighed for at lave et sammenhængende praksisprogram og at få tyngde og dybde i den reflekterende samtale til prøven. Samtidig kan temaerne også være et afsæt til ét eller flere kreative indspark i både den praktiske og mundtlige del. Det er en god ide at lægge temaerne ind i årsplanen fra starten af skoleåret, så man allerede dér kan begynde at vænne eleverne til at reflektere over aktiviteterne i undervisningen i relation til temaerne. Temaer fra 8. klassetrin kan inddrages.
Eleverne trækker gruppevis ét indholdsområde fra Pulje A (Redskabsaktiviteter, Dans og udtryk, Kropsbasis) og ét indholdsområde fra Pulje B (Boldbasis og boldspil, Løb, spring og kast, Fysisk træning, evt. Natur og udeliv). Indholdsområderne må tidligst trækkes den 1. april, og senest 5 dage før de skriftlige prøver begynder.
Som lærer skal du vejlede eleverne i deres overvejelser og valg af øvelser til praksisprogrammet, og hvordan det kan kobles til gruppernes udvalgte temaer. Det er vigtigt, at du guider eleverne i, hvordan de kan sætte fokus på progression - og samtidig kan vise det helt konkret i deres praksisprogram. Grupperne kan vise progression i fx håndstand/rulle ved, at en elev kun viser første del, hvor man stiller sig op på hænder. En anden elev viser, hvordan man både går op på hænder og ruller ned på ryggen. Forklar eleverne, at de på den måde kan bruge hinandens kompetencer bedst muligt. Fokus på progression er desuden med til at sikre, at praksisprogrammet får en bedre fordeling af elementer med både høj, moderat og lav intensitet. Især hvis eleverne er mange i gruppen, er det nemlig en reel udfordring rent fysisk at kunne holde til hele programmet, og det er vigtigt, at eleverne kan det og bruger tiden fuldt ud.
I vejledningen fra Undervisningsministeriet findes et eksempel på en disposition (side 25), som eleverne kan tage udgangspunkt i. Dansk Skoleidræt anbefaler, at man tilføjer ”perspektivering” som et punkt på dispositionen. Under dette punkt kan eleverne trække tråde til større dele af den litteratur, som er anvendt i løbet af året i undervisningen og på den måde tydeligt reflektere over, at idræt også er et dannelsesfag.
Til prøven er det en god idé at have hjælpere, der kan stille remedier frem og rydde væk igen. Det fungerer ofte godt, at grupperne understøtter hinanden parvis, men man kan også bruge elever fra 8. klassetrin til denne opgave, hvilket giver dem et indblik i, hvordan prøven foregår. Uanset hvad er det vigtigt at lave bindende aftaler med hjælperne i god tid inden prøven.
Den reflekterende samtale skal ligge i umiddelbar forlængelse af den praktiske del, så praksisdelen på den måde naturligt leder videre over i den mundtlige prøve.