Denne artikel er bragt i magasinet Idræt i Skolen 01-2020 som en del af temaet "Prøven i idræt".
Læs hele magasinet her.
Det er tidlig februar-morgen på Snejbjerg Skole ved Herning. 9. klasses eleverne søger mod den ene af skolens haller i ly fra regnen udenfor. Spændte blikke og forventningsfulde smil blander sig med almindelige teenagetjatterier og giver indikationer på, at det ikke er en helt almindelig idrætstime, som 9. A og 9. B har i vente. Dagens to første lektioner byder på miniprøve i idræt. Store dele af idrætstimerne er gået med forberedelserne frem mod denne forholdsvis store dag.
Dagens fire grupper i ilden stiller grej og redskaber frem, mens klassekammeraterne gør klar til at være med på en lytter. Der kunne jo være guldkorn at tage med videre til ens egen prøve; både denne lidt uofficielle af slagsen, som alle skal op i, og ikke mindst den officielle i juni, hvor idræt kan blive trukket til afgangsprøven. Det er ikke kun eleverne, der virker spændte. Klassens idrætslærere Jan Kirkeby og Julie Kjeldgaard kigger intenst ned i deres notater. Ikke mindst gruppernes udarbejdede dispositioner bliver nærstuderet. Formår eleverne nu også at implementere det valgte tema i såvel praksisprogram som i den mundtlige del? Har de styr på deres teori? Er de fysiske aktiviteter velvalgte og veludførte?
Kropsbasis i fokus
Første gruppe har trukket indholdsområdet ”Kropsbasis” og valgt temaet ”Normer og værdier”. Musik med nøje afstemt tempo bryder ud af højttalerne og sætter programmet i gang. Koordination, yoga-øvelser, tillidsøvelser, balanceøvelser og meget andet udfoldes over de næste 15 minutter. Alt fra squats og sidestræk til flik-flak og hop på ét ben gennem en stige på gulvet. Efterfølgende er der klapsalver fra klassekammeraterne – og nok af spørgsmål at forholde sig til fra lærernes side. Hvad gør, at man ikke bare vælter i balanceøvelser? Hvilke sanser bruger man? Hvad kan hjælpe, hvis man alligevel er ved at vælte? Kan I nævne modtageformer i forbindelse med spring? Hvilke tanker har I gjort jer om emnet samarbejde, som en del af temaet normer og værdier? Gruppemedlemmerne får på skift svaret, og fortalt om alt fra fiksér-punkter til hvordan god koordination af fødderne er værdifuldt i mange idrætsformer. Jan Kirkeby og Julie Kjeldgaard voterer, og senere på timen får de tre gruppemedlemmer en vejledende karakter - og gode råd såsom i programsammensætningen at lade squat-øvelser fylde mindre for at gøre plads til håndstand
og rul. Der er ros for indsatsen og de kropslige færdigheder, om end den idrætsfaglige viden ifølge lærerne kunne være bedre.
Husk også udtrykket
Anden gruppe har trukket indholdsområdet ”Dans og udtryk” og valgt temaet ”Jagten på den gode idrætsoplevelse”. Klassekammeraterne ser nysgerrigt til, mens gruppen viser hiphop, vals, vimpel og tøndebånd, børnedans, sving, moderne dans og tiktok dans. Der bliver spurgt ind til takter, tempo og trin. Hvordan er det nu med vals i den forbindelse? Og med hip hop?
Gruppen har i sin disposition bragt ”flow-teorien” i spil som en måde, hvorpå man kan tilpasse dansene, så alle kan være med og have det sjovt, selvom gruppens medlemmer er på forskellige niveauer. Også ”Labans bevægelsesteori” bliver nævnt som et redskab til at blive bevidst om de forskellige tempi i øvelserne og til at anvende hele rummet. Gruppemedlemmerne får både fælles og individuel feedback. Lærerne bemærker ikke mindst, at udtryk skal fylde langt mere i indholdsområdet ”Dans og udtryk”. - I viser gode eksempler på danse og stilarter, men vis også noget personlighed. Smil, når I danser. Brug et par sekunder på at tage en kasket på, når I danser hip hop. Det havde været godt, og i virkeligheden skal der få justeringer til for, at I flytter jer, lyder den opmuntrende melding fra Jan Kirkeby. De sidste to grupper har trukket indholdsområdet fysisk træning. Der er høj puls med intervaltræning, sving og hop, styrkeøvelser og udstrækning. Og spørgsmål om, hvordan et godt opvarmningsprogram opbygges, herunder kombinationen af de fem grundtræningsformer: Bevægelighed, kondition, koordination, muskelstyrke og muskeludholdenhed.
En hård, men fed prøve
Efter idrætstimen og miniprøverne får eleverne tid til at puste ud og reflektere over det, de lige har været igennem, og den afgangsprøve i idræt, der måske venter til sommer.
- Det har været godt at have miniprøve. Idrætsprøvens omfang er lidt skræmmende, men vi har været godt vejledt, og jeg synes bare, det er fedt at have haft den på forhånd, siger Kathrine fra 9. A.
- Der er meget at huske, så vi har også brugt noget af vores fritid på at lave programmet. Man bliver da lidt nervøs for, hvordan det skal gå, men vi hjælper hinanden, siger Josefine fra 9. B. - Det er en fed prøve, men den kræver meget forberedelse, så det skal vi finde tid til, supplerer Maria fra 9. A.
Miniprøver giver vigtig viden Det er fjerde år, Snejbjerg Skole har miniprøver i idræt. Lærerne Jan Kirkeby og Julie Kjeldgaard medgiver, at prøven er stor, og at arbejdet med den fylder meget i idrætstimerne på 9. klassetrin. - Men det er det hele værd. Miniprøven giver eleverne en klar idé om, hvad der kan vente dem til sommer. I dansk laver man løbende stile, som man også gør til afgangsprøven, men det er noget andet i idræt, hvor de ikke har arbejdet med prøveelementer før nu. Så vi synes, det er en god måde at få en indsigt i det, siger Jan Kirkeby.
- Eleverne får vist, hvad de kan, og vi får en set deres drive for at øve og får en viden om, hvad de skal arbejde med. Prøven giver også indblik i de indbyrdes samarbejdskonstellationer, og at alle kan bidrage med noget forskelligt. Den viden kan eleverne have gavn af, når der skal dannes grupper forud for en eventuel afgangsprøve, siger Julie Kjeldgaard.