Roning

Roning

Dansk Forening for Rosport (DFfR) har følgende tilbud til folkeskoler:

Attention… Go!

Er undervisningsforløb i romaskiner, der retter sig mod hhv. mellemtrinnet og udskolingen. Til mellemtrinnet findes to materialer: ét til natur/teknologiundervisningen, hvor der arbejdes med kredsløbet, puls, intensitet og iltgæld i forbindelse med træning i en romaskine, og ét til idrætsundervisningen, hvor der arbejdes med stafet og samarbejde i roning (og trænes til klassens deltagelse i Skole OL Roning). Udskolingsmaterialet til idrætsundervisningen består af både teoretisk og praktisk undervisning i rotaget, herunder læren om musklernes arbejde og bevægelsesanalyse.

Læs mere om Attention... GO! undervisningsforløb

Er I Danmarks Stærkeste Klasse? Deltag i Skole OL Roning

Skole OL Roning – Danmarks Stærkeste Klasse er en skoleroningskonkurrence for 6., 7. og 8. klasse, hvor klassen ror tilsammen 4000 meter i én romaskine, og udfordres på samarbejde, styrke, og hvem, der er bedst til at disponere kræfterne.

Læs mere om Skole OL Roning og deltagelsen i Danmarks Stærkeste Klasse

En tur på vandet

Nogle roklubber tilbyder skoleklasser en oplevelse på vandet, hvor DFfR stiller begyndervenlige EDON-både til rådighed.

Instruktørerne i roklubberne er uddannet til at udvise fornuftigt sømandsskab. De kender deres daglige rofarvand indgående, og former klassens oplevelse i roklubben under hensyntagen til vind, vejr og børnenes evner.

Skoleelever på vand, bl.a. om sikkerhed og forsikring

Yderligere information, så kontakt: