I år får I muligheden for at ride videre på den positive bølge, som Skolernes Trivselsdag 1. marts sætter i gang. I kan nemlig deltage i Klassedysten, som kører i uge 10, 11 og 12.
Målet med Klassedysten er at styrke sammenholdet i klassen og at skabe relationer til elever i nærområdet. Alle klasser kan deltage uanset årgang.
I år har vi rusket lidt op i Klassedysten-konceptet, fordi vi i endnu højere grad ønsker at understøtte fællesskabsfølelsen og relationer på tværs.
Udfordringerne i Klassedysten vil ligesom sidste år være med brug af få rekvisitter. Udfordringerne kan foregå både indendørs og udendørs. Omdrejningspunktet for udfordringerne er, at de skal være sjove - og selvfølgelig fulde af bevægelse. Udfordringerne giver fællesskab i klassen, highfives og masser af smil på læben.
Sådan foregår Klassedysten i 2024:
Når Klassedystens tre uger er afviklet, findes de heldige klasser, der kan se frem til en fed aktivitetsdag med endnu mere sjov og bevægelse.