KreaKtive Unge er et treårigt innovationsprojekt, der er støttet af Novo Nordisk Fonden. Her skal de ældste elever på banen for at skabe meningsfuld fysisk aktivitet for sig selv og landets øvrige unge.
Indsatsen er blevet udviklet gennem en proces med elever, lærere, interessenter og fageksperter. Målet er at udskolingseleverne selv udvikler og inddrages i virksomme løsninger til egen skole. Indsatsen har konkret bestået af workshops afviklet primært af Dansk Skoleidræt i samarbejde med lærerne. På workshops har eleverne udviklet og udvalgt forskellige bevægelsesaktiviteter, som efterfølgende er blevet afprøvet i skolernes hverdag.
Undervisningsmaterialet er nu færdig udviklet og findes her.
Fakta om KreaKtive Unge
• Projektet har fået titlen KreaKtive Unge, da udskolingseleverne skal være kreative og aktive med kroppen på samme tid.
• I projektet skal der udvikles aktivitetsforslag samt et undervisningskoncept til det tværgående tema "Innovation og entreprenørskab" for at mindske udskolingselevernes stillesiddende adfærd.
• Eleverne bliver centrale medskabere, når de sammen med deres lærere skal udvikle aktivitetsforslag, der på sigt skal udbredes til mange andre skoler i hele landet.
• I projektets udviklingsfase får eleverne gennem workshops redskaber til, hvordan de omsætter idéer til realiserbar virkelighed.
• Forskellige interessenter og fagfolk bliver tilknyttet projektet, og skal bl.a. ud fra deres viden om innovation og fysisk aktivitet udfordre eleverne på deres kreativitet og idéer.