Det er elevernes egne ideer
"...Fordi så er det dem [eleverne, red.] selv, der kommer med det. Det er deres egne ideer. Det er deres eget initiativ. Og så er det svært at sige ”Det gider jeg ikke!”. Det er jo dig selv, der foreslår det. Det er dig selv, der er kommet med ideen. (...) Det er dem der tager noget ejerskab for deres undervisning.”
Skab en bevægelseskultur
"Når noget bliver en fast rutine, så starter det jo et sted. Og hvis man gerne vil udvikle en bevægelseskultur i timerne, så skal det jo startes. Og det skal ikke mindst vedligeholdes, plejes og vedligeholdes. Og man er nødt til at være kontinuerlig. Fordi mister man den kontinuitet, så fader det stille og roligt ud.”
"Det der med, at vi overtager dem [eleverne, red.] i syvende og hvis de fra sjette er vant til, at vi skal have bevægelse et kvarter om dagen, og det er helt normalt at de selv står for det, så vil de jo tænke, at det kommer helt naturligt. Så ville man tage nogle af de øvelser med, man har lavet i sjette og udvikle dem løbende.”