Bevægelsesblomsten

Kom hurtigt i gang
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis øvelsesdatabase

    Dyk ned i øvelsesdatabasen og find mere end 150 konkrete øvelsesforslag til alle klassetrin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark.

  • Book et kursus

    Kom på kursus i bevægelse i undervisningen. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Bevægelse i undervisningen

Bevægelsesblomsten

Aktivitetsdatabasen, med mere end 200 faglige øvelser, taler ind i den didaktiske model Bevægelsesblomsten. 

Til plakaten hører en lærervejledning og et hæfte med praksiseksempler - lige til at bruge i din undervisning. 

Download lærervejledning her. 

Download praksiseksempler til Bevægelsesblomsten her. 

Du kan også downloade den printvenlige version af bevægelsesaktiviteterne. Hvis aktiviteten hører til et bestemt undervisningsfokus, er det markeret med en mørkerød farve. Den lyserøde farve indikerer, at aktiviteten i variationer kan passe til andre undervisningfokus. 

Download printvenlig version af bevægelsesaktiviteter her. 

Om Bevægelsesblomsten:

Bevægelsesblomsten er en model og et didaktisk værktøj, der sikrer, at du som lærer vælger bevægelsesaktiviteter, der fagligt giver mening. Modellen tager afsæt i de fem forskellige undervisningsfokus, som er til stede i de fleste fag:

  • Forforståelse og idégenerering
  • Forståelse og anvendelse
  • Analyse og refleksion
  • Diskussion og vurdering
  • Repetition og evaluering. 

Ud fra disse fokus er der udviklet bevægelsesaktiviteter, der passer til. På den måde sættes fagligheden først, og bevægelsen kobles på efterfølgende.

Et eksempel fra ”Diskussion og vurdering” kunne være øvelsen ”Holdningslinjer”, hvor formålet med aktiviteten er, at eleverne personligt tager stilling til et givent udsagn og herfra sætter egne holdninger i relation til andres. På gulvet er en imaginær linje, en linje tegnet op med kridt eller en linje markeret med tape. Læreren kommer med et udsagn, og eleverne skal placere sig på linjen alt efter, hvor enige de er i lærernes udsagn. Mest enig i den ene ende og mest uenig i den anden ende – fx gennem en skala fra 1 til 10, hvor 1 er mest uenig og 10 er mest enig. Eksempler på udsagn kunne herefter være:

”Sundhed handler om, hvad du spiser og drikker” (med fokus på det brede og positive sundhedsbegreb i Sundhedsundervisningen).

”Plante- og dyreliv dør udelukkende pga. forurening og menneskelige handlinger” (biologi og geografi).

Du kan downloade plakaten som pdf her.